Barndommen

Livet er ikke altid helt nemt for Volmer.


Kig i "Dødsattest 1920"

Hvad døde moderen af? Slå op på internettet og fortæl, hvad der typisk giver den sygdom.

Kig i "Generalieblad 1915"

Hvad fortæller generaliebladet om Volmers barndom, f.eks. om hans skolegang og arbejde. Hvad skete der, da Volmer var 15 år gammel?

Læs temaet "Børneloven 1905"

Hvad var et værgeråd? Kig igen på Volmers generalieblad og find ud af, hvilken kontakt han fik med et værgeråd. Var det godt eller skidt for Volmer, at han blev underlagt værgerådet?

Læs temaet "Børns økonomiske betydning"

Hvilken økonomisk betydning havde fattige familiers børn i byen generelt. Hvordan passer Volmer ind i dette billede?

Gå videre...

I 1915 og 1916 boede Volmer på Guldbergsgade 16. Find ejendommen i folketællingen 1916 på www.sa.dk/ao  (opslag 368 ff) og sammenlign indkomstforholdene i den ejendom, som Volmer boede i, med den ejendom, Peter boede i (se Peter, familien). Illustrér grafisk eller på anden måde forskellene i indkomstforhold år 1916.

Lidt vejledning: Hvert opslag i den originale folketælling er på grund af bredden fordelt på tre opslag i den scannede version på arkivalieronline.

På de næste livsafsnit finder du temaer om syndikalisterne og uroligheder i København 1918.

Vurdér nu - f.eks. sammen med "Peter-gruppen" - hvorfor nogle af nutidens politikere, på højre- og venstrefløj, advarer mod tiltag, der skaber øget social ulighed i samfundet. Kan du selv nævne historiske - eller gerne moderne (og gerne også både danske og internationale) - eksempler på, at social ulighed kan skabe uro. Kan det have andre former end social uro?

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Mælkevogn fra mejeriet Enigheden fra 1917. At være mælkedreng var et hårdt arbejde, som foregik i al slags vejr året rundt. Arbejdstiden var fra kl. 5 om morgenen til kl. 12.30, derefter i skole fra 13-18. Foto i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Børneloven 1905

Børneloven skulle på den ene side beskytte samfundet mod forbryderspirer uden ligefrem at sende dem i fængsel sammen med mordere. På den anden side skulle den beskytte børn, som ikke fik en ordentlig opvækst - hos forældre, plejeforældre eller på børnehjem.

Til formålet blev bl.a. oprettet værgeråd i alle kommuner. Hertil kunne politiet henvende sig, når der var sket anmeldelse om et barn, der f.eks. stjal æbler. En læge eller en skolelærer, der observerede et barn, der så ud til at lide nød i hjemmet, kunne på samme måde henvende sig til værgerådet.

Værgerådet vurderede, hvad det bedste var for barnet. Mente rådet, at det bedste var at fjerne det fra hjemme, måtte det indhente Overværgerådets godkendelse.

Læs mere

Børns økonomiske betydning

Børns arbejdskraft kunne være en vigtig del af livsgrundlaget for en familie omkring år 1900.

I byen arbejdede 40 % af alle drenge i 9-10 årsalderen. De kunne have arbejde som bybude, mælkedrenge - og sågar i fabrikkerne. Først i 1913 blev børns arbejde i fabrikker forbudt.

Pigernes job var typisk at passe mindre søskende. Det gjorde det muligt for moren at gå på arbejde.

På landet arbejdede børn endnu mere. De gik kortere tid i skole og blev sågar undertiden sendt hjemmefra for at arbejde.

50 % af drengene i 9-10 års alderen havde et arbejde.

Dertil kom, at børn skulle sikre én en tålelig alderdom, sørge for husly, mad og brændsel. Folkepension eksisterede ikke, alderdomsforsørgelse var nyt - og kun en meget beskeden ydelse.

Læs mere

Dødsattester

Når en person dør, skal liget synes af en læge, som derefter udsteder en dødsattest. Attesten er bevis på, at den døde rent faktisk er død, og vedkommende må først blive begravet, når præsten har set attesten.

I dag er det altid en læge, der foretager ligsyn og udsteder dødsattest, men i 1900-tallets første årtier var der også mulighed for, at et ligsyn kunne foretages af ligsynsmænd. Det skete f.eks. uden for de større byer, hvor der var langt til læge, eller hvor der ikke var noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

Læs mere

Generalieblade

Generalieblad er en slags straffeattest, dvs. et dokument, der indeholder oplysninger om, hvorvidt en person er straffet.

Generaliebladene blev indført ved Københavns Politi i 1880'erne. Senere indførtes over hele landet strafferegistre.

Læs mere