Hjemmet

Volmers familie bor på Nørrebro. To forskellige kilder kan fortælle om hans barnsdomsmiljø og familieforhold.


Kig i "Folketællingen 1901"

På hvilken adresse boede familien i 1901? Hvor mange familier boede der i ejendommen? Hvad hed ejeren, og boede hun også i ejendommen?

Volmers familie: Hvornår blev forældrene gift, og hvornår blev Volmers ældste søster født? Hvor mange børn havde de - og hvor mange havde de fået (kig også i den yderste, udfyldte rubrik)? Hvor arbejdede Volmers far?

Læs også om de andre beboere i opgangen. Er der lighedspunkter til Volmers familie? Hvilke?

Kig i "Politiets registerblad 1892"

På hvilke adresser boede Volmers far og familien i perioden 1900-1922? Er alle adresser nævnt? Hvordan kan du se det? Hvor mange gange flyttede familien (mindst)? 

Er der andre fejl i registerbladet?

Hvilken anden ændring i familien skete, da Volmer var 20 år gammel?

Læs temaet "Mellem fattighjælp og velfærd"

Hvilke faktorer kan have været med til, at Volmers familie måtte flytte så ofte?

Er der i de kilder, du har læst, noget som tyder på, at Volmers familie var ramt af disse faktorer?

Gå videre...

Karakterisér forskellen mellem 'hjælp til selvhjælp' og de principper, der ligger til grund for velfærdsstaten. Giv eksempler på sociale ydelser i dagens Danmark, der dels hviler på 'hjælp til selvhjælp' og dels nogle, som ikke har et moment af 'selvhjælp'? Hvilke situationer er det, der skal afhjælpes og hvorfor er der denne forskel?

Læs temaet på danmarkshistorien.dk: Velfærdsstaten og de universelle rettigheder og find evt. yderligere inspiration her: Fremtidens Velfærd, rapport fra Velfærdskommission 2005.

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


For en arbejderfamilie var det ikke unormalt at blive sat på gaden.I perioder med arbejdsløshed kunne det være næsten umuligt at få pengene til at række også til husleje. Maleriet 'Sat ud' fra 1892 er malet af Erik Henningsen (1855-1930). Maleri i Statens Museum for Kunst

Politiets registerblad 1892
Mellem fattighjælp og velfærd

I 1850 var den eneste sociale ydelse fattighjælp. En modtager af fattighjælp fik samtidig frataget sin stemmeret og flere andre rettigheder.

Frem mod år 1900 forsøgte man i stigende grad at gøre det muligt for anstændige, hårdtarbejdende mennesker at undgå fattighjælpen og dens virkninger. "Værdigt trængende" skulle støttes til at hjælpe sig selv ved at spare op til situationer, hvor de ikke modtog løn - f.eks. ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom. Mange arbejdsløshedskasser og sygekasser blev oprettet i arbejderbevægelsens regi.

Ved en lov i 1892 fik anerkendte sygekasser statstilskud. Det samme fik A-kasser fra 1907. Det var hjælp til selvhjælp.

En revision af fattigloven i 1891 gav statstilskud til lægehjælp, jordemoderbesøg og begravelse.

Med en lov fra 1891 var alle gamle over 60 år sikret en beskeden understøttelse.

År 1900 var alle sociale ydelser dog små og ofte af ringe varighed, og alle arbejderfamilier var sårbare over for sygdom og arbejdsløshed.

Læs mere

Folketællinger

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere

Politiets registerblade

Politiets registerblade er et register over alle beboere i København i perioden 1890-1923 - og altså ikke blot personer, som var i politiets søgelys.

Registerbladene var en slags forløber for folkeregisteret, der først blev oprettet i 1924. Politiet i København havde simpelt hen brug for at vide, hvor folk boede, når nogen blev efterlyst, når et vidne skulle findes og afhøres osv.

Københavns Stadsarkiv har digitaliseret registerbladene, som findes på adresssen www.politietsregisterblade.dk

Læs mere