Optøjer i København

I november 1918 er København på randen af revolution. Volmer befinder sig midt i de såkaldte grønttorvsspektakler - og bliver arresteret.


Kig i "Fra straffesag: Arrestationsliste 1918"

Hvem blev Volmer arresteret sammen med? Læg særligt mærke til de personer, der har flest sidehenvisninger. Prøv at google dem, foruden Thøger Thøgersen også 2-3 andre af dem, der er henvist flest gange til. Kombiner eventuelt med f.eks. søgeordet "grønttorvet". Hvem var disse mennesker?

Bemærk Volmers 'sagsnummer' (romertal i venstre kolonne). Det får du brug for senere.

Kig i "Fra straffesag: Politirapport 1918"

Hvem skrev rapporten, og hvilke begivenheder beskrev han? Hvem var syndikalisterne (se temateksten)?

Hvornår optrådte Volmer? Hvad var en "bisse" ifølge politiassistenten? Hvordan tror du Volmer oplevede de samme begivenheder?

Læs temaerne "Syndikalisternes svar" og "Uroligheder i 1918"

Sammenhold med hvad du har læst i kilderne og beskriv kort, hvad det er for uroligheder Volmer er involveret i.

Gå videre...

Diskutér den politiske udvikling i årene efter verdenskrigen på den præmis, at det ikke lykkedes den danske regering at holde Danmark ude af 1. verdenskrig.

Tror du vi havde fået revolution og kommunisme som i Rusland eller revolution, kontrarevolution og på længere sigt nazisme som i Tyskland? Eller ville vi også som krigsførende nation have fulgt den demokratiske vej som f.eks. i England?

Spiller det nogen rolle på hvilken side, Danmark i givet fald kæmpede i krigen? Hvis nogle af dine kammerater arbejder med Andreas, kan I diskutere, om Danmark ville være endt på ententens eller centralmagternes side.

Log ind hvis du ønsker at besvare denne opgave.


Fra straffesag: Arrestationsliste 1918
Fra straffesag: Politirapport 1918
Syndikalisternes svar

Omkring år 1900 var langt de fleste danske faglærte arbejdere organiseret i en fagforening. De fleste af dem var også enige om at støtte socialdemokratiet. Fra omkring 1910 og især i løbet af verdenskrigen udviklede "Fagoppositionens Sammenslutning" sig - syndikalisterne. Syndikalisterne delte ikke socialdemokraternes tillid til demokratiet. De troede ikke, at man kunne opnå noget ved at søge politisk indflydelse i folketinget. Hvis arbejderklassen skulle opnå noget, skulle det ske gennem "direkte aktion", dvs. generalstrejke - som evt. kunne lede over i revolution.

De danske syndikalister troede og håbede, at revolutionerne i Tyskland og Rusland kunne brede sig til Danmark. Også i Danmark havde de revolutionære ideer øget tilslutning, ikke mindst fordi der under krigen var blevet endnu større forskel mellem rig og fattig.

Læs mere

Uroligheder i 1918

Verdenskrigen betød større ulighed i Danmark. Mens man i arbejderfamilierne kunne købe stadig mindre for den samme løn, kunne arbejderne se de rige blive overdådigt rige og nærmest kaste om sig med penge. Den sociale uro ulmede som gløder, og syndikalisterne på arbejderbevægelsen var gode talere og gode til at puste til gløderne.

I januar 1918 begyndte urolighederne med demonstrationer og sammenstød med politiet. Demonstrationerne kulminerede foreløbig fastelavnsmandag med Stormen på Børsen, hvor nogle af demonstranterne løb ind og slog på børsmæglerne med bl.a. fastelavnskøller. En række syndikalister blev arresteret.

I november 1918, hvor den tyske revolution var brudt ud, truede syndikalisterne med generalstrejke blandt andet med krav om løsladelse af deres kammerater. Uroen kulminerede denne gang med grønttorvsspektaklerne den 13. november. Blandt andet blev nogle sporvogne angrebet, fordi sporvognsfunktionærerne ikke ville være med til at strejke.

Læs mere

Straffesager

En straffesag er en samling af det materiale, der ligger til grund for opklaringen af en forbrydelse og domfældelsen af en kriminel.

Sagen indeholder alt det materiale, som politiet har anset for nødvendigt for at kunne føre sagen til domfældelse.

Derudover vil sagen indeholde afskrifter fra retssagen: Vidneudsagn, dom osv.

Læs mere